Begravelse

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Samtale med præsten

Før begravelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder begravelsen. Man snakker om ønsker, vælger salmer og aftaler alt det praktiske. Se Forslag til salmer ved begravelse. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre lidt om den afdøde.


Samtalen er også et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Husk at præsten også er der for at støtte og lytte. Han er faktisk uddannet til det, og det kan være rart at snakke med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig ved, hvordan man har det.

Sådan foregår begravelsen eller bisættelsen

Begravelsen starter i kirken med bøn, salmer, tekstlæsning og en tale om den afdøde.

Der findes to former for begravelse. Den ene er en jordfæstelse, hvor kisten med den afdøde bliver sænket i jorden. Ved en jordfæstelse foregår jordpåkastelsen vanligvis ude på kirkegården. Den anden er en bisættelse, hvor jordpåkastelsen foregår inde i kirken, inden kisten med den afdøde bliver kørt til krematoriet for at brændes. Senere sættes urnen ned på kirkegården, hvis ikke andet er aftalt.

Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven. Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.


En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.

Selve jordpåkastelsen indledes med de samme ord, som dåben indledes med, nemlig: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.


Derefter siger præsten: Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Og af jorden skal du igen opstå. En sætning for hver skovlfuld jord, der hældes på kisten.

Herefter bedes "Fadervor" og velsignelsen lyses.

Når du har mistet:

Dødsfaldet anmeldes senest efter to dage.

Man kan henvende sig til en bedemandsforretning, som udfylder dødsanmeldelsen og sørger for aftale med præsten.

Pårørende kan også anmelde dødsfaldet til præsten og træffe alle aftaler her. 

Det er frivilligt, om man vil bruge en bedemand til begravelsen. De pårørende må selv stå for kørslen, bare den foregår på værdig vis.

I dag er det ikke nødvendigt med attester, da præsten kan hente stort set alle de nødvendige oplysninger i den elektroniske kirkebog.

Kontakt desuden graveren for aftale om evt. pyntning i kirken, valg af gravsted og andre ønsker samt en stenhugger for valg af gravminde og opsætning.

På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde Praktiske råd til pårørende

 

Efter ceremonien

Ved begravelse er kisten nu sænket i graven. Når begravelsesfølget har forladt området, dækkes graven med jord og kranse og blomster lægges ud på gravpladsen.

Fra begravelsesfølget har forladt området, til alt er færdigt, går der ca. to timer.

Ved bisættelse er kisten nu båret ud til rustvognen, og den køres til krematoriet. Når begravelsesfølget har forladt området, lægges kranse og blomster på gravpladsen.

Ca. to uger efter bisættelsen modtager graveren urnen og kontakter da de pårørende angående nedsættelse af urnen.

På det aftalte tidspunkt mødes man ved kapellet og følges ad til gravstedet, hvor urnen nedsænkes. Normalt er det graveren, der gør dette, men de pårørende kan bede om selv at få lov til at bære urnen og nedsænke den.

Graveren fjerner de visne blomster efter vurdering. Evt. bånd bliver samlet og forbliver på gravstedet. Ca. én til to måneder efter begravelsen bliver gravstedet gjort klar. Når der er kommet gravminde på, lægger graveren stenkanten foran og gravstedet kan anlægges.

Anlægning står de pårørende for. De kan dog aftale med graveren om dette på regning.

Der må ikke lægges plastik eller dug ind under gruset, og der må ikke plantes for tæt på hæk (ca. 30 cm), så denne vil lide under det.

Både kirkegården i Bjolderup og den i Uge er under omlægning. Derfor er der nogle gravsteder, der ikke må benyttes mere efter udløb. Graveren kan oplyse om dette. Ægtefæller vil dog altid have ret til at blive nedsat i samme gravsted.

På kirkegården i Uge vil der blive lavet en afdeling til fællesgrave. Her vil man kunne bruge det som anonymt gravsted eller få lov til at sætte navn på en fælles sten.