Babysalmesang i Bjolderup Kirke

- en skøn stund for dig og din baby! 

 

Gennem rim og remser, sang og musik, varme og nærhed styrkes dit barns motorik og rytmik i samspil med dig. Vi synger udvalgte vers fra nogle af de mest elskede salmer og små rytmiske sange med enkle rekvisitter og bevægelser til – og vi udnytter de unikke muligheder kirkerummet giver os.

Underviser er kirkens organist, konservatorieuddannet musikpædagog Anette Mouritsen, der har mange års erfaring i musik og sansestimulering af små børn. Alle kan være med, og enhver må synge med sit næb. Programmet vil være genkendeligt fra gang til gang, så du kan føle sig tryg og godt tilpas. 
Efter ca. 30 minutters sang er der frugt, kiks, kaffe og te, og du kan gå glad hjem med et træt og sansemættet barn.
Vi mødes i Bjolderup kirke 8 torsdage kl. 9.30-10.30 og det er gratis at deltage. Tilmelding til Anette Mouritsen på mail organist.bu@gmail.com eller SMS til 20 54 40 71.

Næste forløb bliver i foråret 2020.