Præsentation af Irmgard

Ja, så blev det min tur. Jeg har nu efterhånden arbejdet i Uge i 17 år. Lidt om mig selv.

Jeg er opvokset på en gård i Vilsbækmark som ca. den midterste af en søskendeflok på fem (jeg deler plads 3 med min tvillingebror). Efter endt skolegang kom jeg et år i huset. Det var så ikke lige mig, så derefter har jeg stort set arbejdet i det grønne område. Opvæksten og livet på landet har sat sine spor og ikke sluppet mig. Med tiden fik jeg så min uddannelse som anlægsgartner. Nu, efter mine forældres bortgang, har jeg overtaget den gamle slægtsgård, og vi er i fuld gang med at renovere den.

Jeg er gift med Viggo og har en søn, en svigerdatter og to børnebørn. To piger. I vor sparsomme fritid går vi til dans. Det har vi efterhånden gjort i mange år. Efter min fars død overtog jeg også hans biavl. En virkelig interessant hobby. Jeg har skrevet en bog om mine bedsteforældre og udgivet den. Ellers går jeg gerne ude og ordner haven. Jeg kan også godt lide at arbejde med træ og skabe noget. Vi har bygget sommerhus i Norge. Et dejligt land med storslået natur. Vi nyder at holde fri deroppe, afskåret fra alt det, som venter på at blive ordnet derhjemme.

Graver Irmgard Kolb