Uge Kirke

På en høj i den sydvestlige del af Uge by ligger den beskedne, hvidkalkede kirke - kor og skib bygget i romansk tid i det 11. århundrede. Våbenhuset i syd er senmiddelalderligt, men meget ombygget.

Øst for koret står et klokkehus af træ, næsten helt renoveret 1939.
Der er anvendt få stykker egetømmer fra det gamle tårn - 1757 stod der på en bjælke fra det ældre hus.
Også før den tid havde kirken et tømret klokkehus. Det ældst kendte, der stod vest for kirken, skal være brændt sammen med denne i 1627 i forbindelse med 30-årskrigene.

Skibets vestgavl, der 1675 forbedredes udvendig, blev 1750 helt ommuret. Foruden årstallet er der på ankrene anbragt flere initialer:
I F R (J. Fr. Reusz, generalsuperintendent 1749-57)
F W H (Fr. Wilh. v. Holstein, amtmand i Tønder 1730-67)
B P (Balthazar Petersen, provst i Tønder 1747-87)
N N (Nic. Nissen, sognepræst 1740.77)
En diagonalt stillet pille på skibets sydvesthjørne er noget yngre end gavlen.

Kirken kan ses ved henvendelse til graver, Irmgard Kolb, tlf.: 51 79 21 41.

Kirkens inventar

Alteret er et arbejde fra Peter Petersens værksted i Tønder. Det er anskaffet i 1687 for en gave fra Morten Hansen i 1685. Tavlen er malet i 1694 og ændret i 1761.
I 1957 er tavlen blevet konserveret af billedskærer Skjold Lund og nystafferet af Ingolf Røjbæk.

Prædikestolen er fra 1896, men skåret med en renæssancestol fra omkring 1600 som forbillede og med et gammelt fag af forgængeren fra 1633 indsat.

Døbefonten er romansk og af granit. Foden er forsvundet og erstattet af cement.

Mindetavle over sognets faldne i 1. verdenskrig.

Orglet er bygget 1984 af Marcussen & Søn. Det har 2 manualer og pedal med i alt 9 registre.
Hovedværk: Principal 8` / Gedakt 8` / Oktav 4` / Oktav 2` / Quint 1 1/3
Svelleværk: Rørfløjte 8` / Kobbelfløjte 4` / Cornet III (fra c1)
Pedal: Subbas 16`  (H-P ,  S-P,  H+S)

Da kirken blev sat i brand

 

(Artikel fra Kimen sommer 2018)

 

Uge Kirke - den mindste af de to kirker i vore sogne – gør ikke meget væsen af sig, som den ligger der på en lille høj i Uge By.Dykker man ned i historien om den 900 år gamle bygning og det liv, der har været knyttet til den gennem tiderne, bydes der alligevel på historier om lidt af hvert.

 

Det var i efteråret 1627, trediveårskrigen var i fuld gang. Christian d. 4.’s armé var på tilbagetog fra kampe sydpå - og det gik ikke stille for sig! Der skulle festes, hærges og plyndres, og soldaterne satte deres frygtelige spor langs Hærvejen. Det gik hårdt ud over flere byer, ikke mindst Uge, hvor ikke kun kirken brændte, men hele byen med undtagelse af to gårde blev stukket i brand. 

Når nu kirken stod som en brandtomt, begyndte svære overvejelser, hvorvidt Uge stadig skulle være et sogn med en kirke eller knyttes til nabosognene. Man besluttede at genopføre kirken, og en mand blev sendt ud for at samle penge ind. Men ak, da han vendte tilbage efter et par år, havde han kun 2 ½ skilling med sig – resten var opslugt af rejseudgifter. Så tog kirkeværgen Jes Hansen fat! Pengene blev indsamlet – fra så fjerne egne som Holland, og renoveringen kunne tage fart. Blyet fra det tidligere blytag blev smeltet om, men dækkede ikke helt. Resten blev tækket dels med træspåner, dels med strå. Sådan stod kirken indtil 1740’erne, hvor hele kirken fik tegltag.

Kirken var genopført i 1632, og det indvendige stod færdigt i 1633 - med døbefonten som det eneste oprindelige inventar. Tag et kig på døbefonten en dag. Der er runer i toppen, og er der dåb, er der et smukt dåbsfad ovenpå fonten. Det er afløseren for en gammel kobber-fontekedel (eller fontegryde), som kom på museum. Den kostbare Bibel fra Christian d. 3.’s tid, som havde ligget på alteret, havde også overlevet branden. En soldat havde stjålet den og solgt den. Kirken købte bibelen tilbage for 5 mark i 1641. 

 

Der kunne fortælles meget mere om Uge Kirke – om de gravlagte inden i og uden for kirken; om altertavlen med to manglende apostle og englebørn med basunkinder; om dengang orglet stod i den anden ende af kirkeskibet og om dengang, byens brandsprøjte stod i våbenhuset. Der er beretninger om tider, hvor man skulle betale for at blive døbt eller viet – det var en del af præstens løn. Der er beretninger om en præst, der fik en dom for at slå og en præst, der elskede at bygge stendiger om sin præstegård – de diger, der står der endnu.

 

Ja, der er spændende historier om lidt af hvert – også i Uge.

Anette Mouritsen

Uge Kirke fra sidst i 1800-tallet, før vinduerne mod syd blev skiftet.

Kirkens indre før 1930, hvor orglet blev flyttet til den nuværende placering.

Et englebarn. Motiv fra altertavlen fra 1687, skænket af Morten Hansen. 

 

Uge Sognegård

• Den tidligere præstegård i Uge er nu fungerende sognegård. Her foregår løbende mange af kirkernes sammenkomster.

• Kirkernes organist og webmaster, Anette Mouritsen har kontor i bygningen.

• Præstegården er nabo til kirken og har adressen Uge Bygade 11, 6360 Tinglev.

Pga. skimmelforekomst i Bjolderup Præstegård, bliver Uge Præstegård midlertidigt præstebolig igen. Arrangementer, der sædvanligvis var der, flyttes til andre lokaler.

Kapel og graverhus

• Graverhuset er umiddelbart uden for den nordøstlige del af kirkegården.

• I den vestlige del af bygningen findes kirkens kapel.

• Resten af bygningen indeholder redskabsrum, kontor for Uge kirkes graver samt toiletter.